vi sælger økologisk vin - og intet andet!  Gratis Fragt v/Køb over 999 kr.  Sikker Betaling  Kun tilfredse kunder!

0

Din kurv er tom

Secret de Lunés - Mas de Lunés - Økologisk Languedoc

Secret de Lunés har en blank, gylden farve, og i duften finder man delikate toner af abrikoser og nektariner. Smagen er frisk, tør og sprød, men udvikler hurtigt en god struktur og mineralitet. I eftersmagen er det de liflige toner, som dominerer, men vinen afslører også nuancer af nødder. Den har en flot balance mellem velour, frugt og friskhed. Serveres til salater, fiske- eller skaldyrsretter, lyst kød, men også til smagsfyldte vegetarretter.
Vinen er lavet på økologisk dyrkede druer fra parceller med kalkholdigt aflejringsjord ved foden af en lang dal, hvor kølige briser fra havet sørger for en god afkøling.
Det giver generelt aromatiske og sprøde hvidvine. Høsten foregår mekanisk om natten for at sikre, at druerne ankommer til kælderen ved en kølig temperatur. Efter en afstilkning og en let knusning gennemgår mosten en kort skindmaceration og bliver derefter presset. Gæringen foregår på temperaturregulerede ståltanke (15-18°C).
Til sidst bliver vinen modnet i 1-3 måneder på eget 'lie' (bundfald) på en kombination af ståltanke og træfade inden aftapning. Dette sikrer vinen en frisk druekarakter samt umiddelbarhed.
 
Drue: 100% Chardonnay,
Alkohol: 13%
Indhold i flasken: 75 cl

Gå ikke glip af nyhederne