vi sælger økologisk vin - og intet andet!  Gratis Fragt v/Køb over 999 kr.  Sikker Betaling  Kun tilfredse kunder!

0

Din kurv er tom

Lust auf Weiss - Økologisk

Serien ”Lust auf” (lyst til) samler ”vine, som er til at drikke og nyde, og ikke til at filosofere over”, som producenten selv udtrykker det! ”Lust auf Weiss” er sammensat af Müller Thurgau (55%), Riesling, Muskateller og Nobling – en krydsning af Silvaner og Chasselas, som er ret populær i Baden-området. Druerne hentes på diverse parceller på Weingut Riegers biodynamiskdyrkede vinmarker Betberger og Maltesergarten, hvor vinstokkene er 10-25 år gamle. Vinen er både gæret og modnet (4 mdr. ”Sur lie”) på ståltanke for at bevare druernes sarte aroma og frugtstil.

”Lust auf Weiss” er en perfekt terrassevin, aromatisk, frugtrig og ukompliceret. I duften finder man nuancer af lime, grønne æbler og lindeblomst. Smagen er halvtør (i Feinherb-stil) og umiddelbar, med god friskhed, mineralitet og finesse. Ren nydelse!

Serveres som aperitif, til salater og retter (f.eks. pasta) med skaldyr og fisk. Serveringstemperatur: ca. 8°C.

Gå ikke glip af nyhederne