vi sælger økologisk vin - og intet andet!  Gratis Fragt v/Køb over 999 kr.  Sikker Betaling  Kun tilfredse kunder!

0

Din kurv er tom

Hvis argumentet for natur-vin er at der ikke må bruges svovl - så er Redentore serien naturvin.

Redentore er navnet på et natur-vinhus beliggende i Veneto-distriktet der laver naturvin - der SMAGER AF VIN!

Ingen af vinene er tilsat svovl, vinen gæres på ”egen gær”, alle er veganer-venlige, og de er dyrket efter økologiske og biodynamiske principper.

Lidt om vinhuset

Familien De Stefani, som producerer vinserien ”Redentore”, har lavet vin siden 1866 på vingården ”Colvendrame” i Refrontolo. Ejendommens vinmarker er beliggende mellem Conegliano og Valdobbiadene (Veneto).

3. generation i familien, ønolog Tiziano De Stefani har været primus motor i overgangen til en bæredygtig produktion. I 2007 startede han med at dyrke markerne uden anvendelse af kemiske ukrudts-og insektbekæmpelsesmidler og uden kunstgødning. I kælderen gik man over til at producere alle vine med druernes naturlige gærceller og uden tilsætning af svovl.

I dag producerer De Stefani-familien vine efter såvel økologiske som biodynamiske og veganske principper, og vinhuset er i gang med at opnå den officielle certificering på de ca. 65 ha. vinmarker. 

”Redentore”-serien blev lanceret med ønsket om at tilbyde vine, der udtrykker såvel vinhusets som områdets spændende karakteristika samtidig med, at de er ”value for money”.

Det er såkaldte ”naturvine”, der tydeligt afspejler hver årgangs karakteristika og som frembringes med en kompromisløs holding til kvalitet. Druerne kommer især fra Piave-dalen og Conegliano Valdobbiadene-skråningerne, hvor de nærliggende Dolomitterbjerge og Adriaterhavet giver store forskelle mellem dag- og nattemperaturer.

 

Gå ikke glip af nyhederne